Kunstbygning Filosoffen 25. september 2018

Geometriske papirklip og abstrakte malerier

Hvad har Patchwork, Pontiac hjulkapsler og matematikeren Roger Penrose tilfælles? Geometriske mønstre!
Jeg udstiller papirklips-collager af kalejdoskopiske mønstre i cirkler og firkanter. Symmetriske og asymmetriske firkanter og trekanter, der drejes, forskydes og spejles for at danne smukke farverige motiver.

Jeg er matematisk student og har altid interesseret mig for “hellige” tal i arkitekturen – det være sig pyramiderne og de gotiske katedraler. Tal og talforhold som er taget fra Naturens eget design.
Jeg har arbejdet meget med cirkler, men i det sidste års tid har jeg – med inspiration fra patchwork-moduler, Fibonacci-talrækken og Penrose Tiles været mest optaget af firkanter.

Som en modpol (eller en ligevægt) til det meget velovervejede rolige, gentagende arbejde med papirklippene, laver jeg ekspressive, spontane og intuitive malerier. Her skal der ikke tænkes og forberedes for meget. Der udvælges farver, og så kommer der farve på lærredet. Hurtigt og intenst – og mentalt udmattende.

Fotos fra udstillingen

 

Værker